mandag den 27. august 2012

Grød-hoved

Så er Filippa startet med lidt grød til hendes store fornøjelse (dette indlæg er mest til mormor og farmor - de er nok de eneste der helt kan se det store nyhedsstof i det)

tirsdag den 21. august 2012

Nyeste medlem af familien - Melissa

Søde søde Julie har lavet og sendt den her fine hæklede ugle til Filippa. Den er så sød - tusind tak Julie:) Den er nu døbt Melissa

mandag den 20. august 2012

Dagen derpå - det er hårdt at være baby

Det er hårdt at have gæster til barnedåb, presset om man nu klarer kirken uden tårer, alle dem der nusser en, kjolen der måske strammer lidt om babyfedtet, alt i alt udmattende når man er 4 måneder. Billedet siger vist alt:)

Barnedåb med hæklet pynt

I går stod den på barnedåb. Filippa blev døbt og fik lige et ekstra navn - hun blev døbt Filippa Sofie. Så kan hun se senere hvad hun helst vil kaldes. Mor havde hjulpet med pynt og hæklenålen har haft travlt med bordkort, fyrfadsstage pynt, blomster til at ligge på bordet, hæklet bånd på dåbskjolen og hæklet hårbånd til Filippa. Bordkortene blev især rost. Jeg har købt papir hos søstrene grenes og limet på begge sider af karton, dernæst har mor hæklet den flotte kant rundt om i koral og lilla toner. 

mandag den 13. august 2012

Jesperhus blomsterpark i weekenden

Weekenden har vi brugt i Jesperhus blomsterpark med Thomas' familie. Det er virkelig et flot sted og et rigtig fint hus vi havde. Så den stod på forlystelser, zoo, Hugoland, blomsterkig, hygge, god mad og "Jungle-party" :)

Tivoli friheden torsdag

Vi var en skøn tur i Tivoli Friheden i går. Jeg har jo arbejdet derude i 6 sæsoner, så det er altid sjovt lige at se det igen. Det er virkelig så hyggelig et sted. Emil hyggede sig så meget.

mandag den 6. august 2012

Rammer med papir: Endnu flere rammer

Aftenens projekt var at prøve at beklæde to rammer, også billige fra IKEA, med noget papir. Det er blevet rigtig fint synes jeg. Så flere rammer til til Pippi.

IKEA rammer malet fine

Dagens projekt var at male de her utroligt billige trærammer fra IKEA i fine pastel farver til Filippas værelse. Derefter har jeg sat billeder i og lavet lidt sjov med tapet pynt på billederne. Så er der en ting mere klar til overetagen:)