mandag den 30. april 2012

Store "bed-dag"

Thomas' sidste barselsdag er nu gået. Og i dag har vi været så flittige. Vi startede i byggemarked og plantecenter og købte ind af herlige planter og blomster. Det lille stykke af haven har ligget brak hele vinteren og trængte til en kærlig hånd. Vi har absolut ingen forstand på hvordan man gør, men vi er pavestolte af resultatet. Her ses udviklingen; før, under og efter.

torsdag den 26. april 2012

Ærtedrengens fødselsdag

I dag er det Thomas' fødselsdag, så den står på hygge. Thomas' livret er jo lækre friske ærter, så selvfølgelig stod den også på ærter i dag.

Kähler ur

En del af barselsgaven fra Thomas var det her flotte sorte vægur fra kähler. I dag fik vi hængt det op i køkkenet.

fredag den 20. april 2012

Gratis tæppe til Pippi

Vi var i Garant i dag og købe gulvtæppe til ovenpå. Jeg fandt det fineste tæppe til Pippis værelse, som den rare mand fra garant så gav os gratis med i købet.

De første barselsgaver

Vi har haft et par barselsbesøg nu og fået så fine gaver allerede. Blomster fra Thomas' forældre - som også har luftet tanken om at Pippi skal ha en trip trap stol i gave som Emil fik. Mor og Far kom med hjemmelavede så fine gaver: cardigan, hæklet elefant, syet dinosaur og det smukkeste tæppe til barnevognen.

torsdag den 19. april 2012

Stolt og glad storebror

Så kom lillesøster til verden og hjemme var Emil rimelig oppe og køre over den lille baby. Vi har stadig ikke noget navn til hende. Vi bliver nødt til snart at beslutte os. De er godt nok ret forskellige af udseende. Pippi har vildt mørkt hår og Emil er jo helt lys. Jeg ved ikke om jeg har et forklaringsproblem. Hun er jo godt nok kommet til verden præcis 9 måneder efter vi var på ferie i Spanien;-)

fredag den 13. april 2012

Reol i nye klæder

Jeg har gang i det store male/tapetsere projekt i kælderen. Men der sneg sig lige et ekstra projekt ind. Min gamle IKEA reol har fået nyt liv med tapet i fine drenge farver med biler osv. Så nu er den klar til Emils nye værelse. Det er lidt svært at se på billederne.

onsdag den 4. april 2012

Tallerkenrækken blev færdig i dag

Så fik jeg malet den fine tallerkenrække færdig - efter ca 1000 lag maling:-) Den er nu fin og gul og klar til bøger på Pippis værelse.

tirsdag den 3. april 2012

En lille fjeldræv

Kunne ikke stå for synet af Emil på vej i dagpleje på scooter og med hans fine gule rygsæk på.

Happy lights

Der blev også tid til lidt shopping i dag i Århus. Sommer sneakers og denim knickers til Emil. Og så fik jeg købt en lyskæde til både Emil og Pippis værelse. Det er fra noget der hedder Happy Lights, hvor man køber en lyskæde og så selv vælger farverne på de her bolde, som bliver til en fin og farverig lyskæde.

Endelig

Efter måneders ventetid kom mit mulberry iPhone cover endelig hjem, og jeg fik hentet det i dag. Nu kan iPhone sove godt.

mandag den 2. april 2012

Globen flakket i morgen er reddet

Er fladt dæk på bilen satte en kæp i hjulet for morgenmads aftalen med Sten i morges, men nu har mine to handy men fikset hjulet og i morgen står den på morgenmad på Globen med Sten og Thomas